mandag den 5. november 2012


- Jeg har gået på en gymnastik efterskole i 9. klasse ved navn Lomborg Gynmastik- og Idrætsefterskole. Det var et af de bedste år i mit liv. Det var det fordi jeg lærte mange nye spændende mennesker at kende, men også meget om mig selv og generel selvstændighed.

- Jeg elsker musik og hører egentlig meget partymusik med bas, fest og farver. Da jeg var lidt yngre var jeg rent faktisk helt vild med techno.

- Min største svaghed er shopping og sko. Mange mener, at jeg har lidt for mange par sko, men mit motto er, at man aldrig kan få for mange par sko. Sko er ofte prikket over i'et for mig, altså det der kan gøre et outfit specielt.

- Jeg har spillet håndbold engang, og var målmand. Jeg spillede i 3 år og var egentlig rigtig glad for det. Der kom desværre et tidspunkt hvor jeg ikke følte jeg fik nok udfordringer længere og begyndte at hade alle træninger. Det var nok fordi, at der aldrig var fokus på mig som målmand, men de andre spillers teknik. Kort efter jeg stoppede, startede jeg til motionsboksning med en veninde og ville gerne gå til rigtig boksning, men det skete aldrig. Svaret på hvorfor, kan i læse i næste punkt.

- Da jeg var 14 år blev jeg pludselig rigtig syg, og lige meget hvad jeg gjorde blev jeg ikke rigtig rask. Var til lægen utallige gange, hvor de påstod at jeg bare havde fået et rigtig slem virus. En veninde fortælte mig efterfølgende, at hun havde haft kyssesyge i 3 ugers tid da hun var yngre, og at jeg havde alle symptomerne. På det tidspunkt havde jeg været syg og dårlig i 1,5 måned. Dagen efter ringede min mor til lægen for at bestille en blodprøve for at få bekræftet om jeg havde kyssesyge. Det viste det sig. at jeg havde. Det stod på i 6 måneder frem.

- Som barn samlede på sindsygt mange ting. Pokémon kort, caps, glas kugler, glansbilleder, gogos, servietter, klistermærker, diddl papir, porcelændukker, læbestifter, bamser, paintball kugler og meget mere. No wonder jeg stadig samler en masse sammen. 

- Da jeg var omkring 11-13 års alderen (tror jeg nok) var jeg helt fanatisk omkring Mary-Kate og Ashley Olsen, det samme var min søster. Vi alle alle film og alle bøger. Mit værelse var fyldt med plakater og billeder af dem, hvilket var 5 tøj skabe og en dør. Jeg brugte alle mine penge på blade med billeder af dig (især tyske). Selv billeder der var på størrelse med en negl, klippede jeg ud og satte op.

- Jeg er totalt anti ryger og har aldrig prøvet det. Er allergisk overfor røg, har astma og synes bare det lugter ækelt. Det er aldrig noget jeg skal prøve, da det i mine øjne er fuldstændig tåbeligt og meningsløst. Jeg har dog fuld forståelse for at det er uhyrligt svært at stoppe, når man først er startet.  Mange omkring mig ryger, hele min fars familie, min kæreste og nogle af mine venner. Der er dog ikke rigtig nogle af mine veninder der ryger, hvilket passer mig fint.

- Jeg har en svaghed for tv-serier, og ser gerne: Desperate Housewives, Dexter, Prison Break, Sex and the City, Greys hvide verden, Petty little liars, Bones, How i met your mother, Ghost Whisperer, Gossip Girl, Vampire Diaries, House, Criminal Minds, CSI, og sikkert flere endnu!

- Når jeg renser mine ører begynder jeg at hoste helt vildt. Vatpinden i øret skaber en form for kløen i halsen og giver mig tårer i øjnene. Min storesøster og kæreste har samme "problem", derudover kender jeg ingen der har det sådan. 

2 kommentarer:

  1. hæhæhæ elsker stadig de her indlæg! Og et par stykker passer ganske fint til mig også!

    - samlerbarn
    - uendelig lang kyssesyge fordi det blev opdaget sent
    - og serier!!!! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre, at du gør :-D Jeg elsker dem altså også ved andre bloggere, jeg synes det er lidt hyggeligt at læse.

      Haha, hvor er det fedt at vi er så ens :-D

      Slet